 |
Vibeke Franck har diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen fra
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, efterfulgt af videregående
solistisk uddannelse i Holland.
Hun startede sin karriere som soloharpenist ved Operaen i Göteborg,
og har siden da spillet i næsten alle orkestre i Skandinavien, herunder
10 år i Det Kgl. Kapel. Siden 1993 har hun været soloharpenist i
Helsingborg Symfoniorkester og Collegium Musicum.
Ved siden af sit virke som orkestermusiker har Vibeke Franck dyrket
en karriere inden for show- og eventmusik med langt over hundrede
koncerter om året. |
|
Vibeke Franck lægger meget vægt på at formidle sin kunnen og sine rige erfaringer til kommende generationer.
Hun har således gennem mange år undervist og givet masterclasses til harpenister i ind- og udland. |
|
Tommy Østerlind er uddannet på Københavns Universitet og Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium i violin og som cand.mag. i musikvidenskab og dansk.
Han har en alsidig baggrund som violinist i bl.a. Det Kgl. Kapel, DR’s Under-holdningsorkester og Sjællands Symfoniorkester og har siden 1986 været ansat
i Tivolis Promenadeorkester.
Ved siden af sit virke som orkestermusiker er Tommy Østerlind en efterspurgt solist
inden for show-, event- og underholdningsmusik.
Desuden virker Tommy Østerlind som underviser, arrangør og kor-dirigent i mange
sammenhænge. |
|
|
|
|